Osteopatisk behandling
Den indledende konsultation består af 2 dele:
- En samtale, hvor jeg spørger detaljeret ind til din problematik og tidligere sygehistorie. Det kan virke som mange spørgsmål, men det er essentielt, for at jeg får en forståelse for dit helbred og prognose.
- Efterfølgende mærker, tester og undersøger jeg dit bevægeapparat for at afdække, hvor problematikken stammer fra. Derefter laver vi en plan for det videre behandlingsforløb.
Til den indledende konsultation foregår undersøgelsen i passende undertøj (det er vigtigt, for at jeg kan observere skævheder eller læsioner, der kan have betydning for din problematik).
Som udgangspunkt skal du kunne mærke en forbedring af symptomerne inden for 3 behandlingsgange. Hvis du ikke mærker nogen forbedring, og jeg vurderer, at der er behov for yderligere undersøgelser, kan det være nødvendigt at du kontakter din læge eller andet sundhedspersonale.
Naturopati
Naturopatisk forløb:
- Et naturopatisk forløb kan stå alene eller være integreret i dit osteopatiske behandlingsforløb.
- Fokus kan for eksempel være på optimering af din kost i form af bedre blodsukkerregulering, stress reducerende mindfulness metoder eller råd til bedre søvnvaner.